+45 28 88 63 34 / +45 22 97 70 90

 +45 2888 6334 / +45 2297 7090
  cs@skhv.dk / Sikker mail: sikkermail@skolegaarden.dk

Om Væksthuset

Hvem er vi

Væksthuset er et behandlingstilbud til børn, unge og voksne i alderen 6-31 år. Børn, unge og voksne i udsatte positioner som har en række udfordringer, der betyder, at de har brug for ekstra hjælp og støtte. Det er Væksthusets mål at den enkelte borger oplever så høj grad af livskvalitet som muligt samt at være en del af fællesskabet – i mange forskellige sammenhænge – er livsbekræftende og indebærer, at man i videst muligt omfang deltager på lige fod med andre. 

Trine og Allan Severinsen etablerede i 2002 Væksthuset som et socialpædagogisk opholdssted. I dag tilbyder Væksthuset flere forskellige tilbud, med formålet at sikre borgere i udsatte positioner en platform at udvikle sig på. I dag rummer Væksthuset en bred vifte af opholdssteder, en skærmet afdeling og beskæftigelsesafdeling. For hver afdeling er der tilknyttet medarbejdere som alle brænder for at gøre en positiv forskel for børn, unge og voksne i udsatte positioner. 

Målsætning

Væksthusets målsætning er for en periode at være borgerens hjem og det sted, der fordrer udvikling hos den enkelte borger. Væksthuset giver den enkelte ro og stabilitet i hverdagen og samtidig samarbejder vi med borgeren om at blive klar til det liv, der kommer efter. Det er kendetegnende for Væksthuset, at borgeren selv vælger at ville være på stedet.

Vi arbejder ud fra, at borgeren med tiden skal blive mere og mere selvstændig, men samtidigt, at det kan være svært for netop disse borgere selvstændig at skabe og holde sig til struktur og at tage de rigtige beslutninger. Væksthusets personale skal kunne være tydelige og ærlige, og samtidig have forståelse for, hvorfor det ikke altid er så let for den enkelte borger og hvorfor arbejdet med disse borgere kræver rummelighed. Det vil derfor være forskellige tiltag, der på forskellig vis kan være med til at sikre og skabe de rammer, som netop disse borgere har brug for. 

Hvem er vi og hvem er vores målgruppe hos Væksthuset?

Problemer med at se videoen herover? Klik på ikonet nederst på siden og accepter alle cookies.

Pædagogiske metoder og tiltag

Som en del af grundpillerne hos Væksthuset arbejdes der fokuseret med rummelighed, fleksibilitet og kvalitet. Arbejdet anses som et møde og et samarbejde, hvor hver enkelt borger er værdsat og respekteret. Som menneske er vi alle forskellige, og rummes dette, tilføres nuancer. Med anerkendelse og dialog, samt en parathed til at tage ansvar og holde fast i struktur og rammer, vil borgeren møde vores fleksible tilgang og metoder i bestræbelserne på, at sikre den enkelte en positiv personlig udvikling. Ved til stadighed at søge viden og udvikling er alle med til at sikre kvalitet i arbejdet til gavn for den enkelte borger – nu, men også fremadrettet. For at imødekomme den positive udvikling tages udgangspunkt i kompetence- og målbeskrivelse for hver borger, som ligeledes vil være udgangspunktet for tilrettelæggelse af pædagogiske tiltag og handlinger. Pædagogikken har et positivt udgangspunkt og en positiv synsvinkel på den enkeltes muligheder. Afsættet vil derfor være fra den enkeltes kompetencer og mod nærmeste udviklingszone. 

Når vi arbejder med at opstille pædagogiske mål, gøres dette ud fra principperne omkring VUM for voksenområdet og ICS-systemet for børne og unge området. Dette for at sikre en ramme for behandlingen og at den skriftlige udmelding for Væksthuset kan overføres til det offentlige system og arbejdsgang.

Ved at arbejde gennem struktureret visualiseret pædagogik dannes en forudsigelighed og en rammestyret hverdag, hvor strukturen, dagsrytmen, tydelige og rummelige voksne tilsammen vil være det ydre stillads, der giver den enkelte borger en basal og grundlæggende ro. Kendetegnende for målgruppens problematikker er, at Væksthuset skal ”bygge stilladser” op omkring borgeren. Ligeledes vil der også blive arbejdet miljøterapeutisk, hvor den unge indgår som centrum. Hverken adfærdsregulering og miljøterapi kan stå alene, derfor indebærer stedets pædagogiske metode at begge dele indgår, så det afstedkommer en udvikling hos den enkelte, der fører mod mere selvforvaltning og mod at være mere selvhjulpen. Den enkelte borger vil således blive gjort medansvarlig for egen udvikling. Når vi arbejder med at opstille pædagogiske mål, gøres dette ud fra principperne omkring VUM for voksenområdet og ICS-systemet for børne og unge området. Dette for at sikre en ramme for behandlingen og at den skriftlige udmelding for Væksthuset kan overføres til det offentlige system og arbejdsgang.

Ved at arbejde gennem struktureret visualiseret pædagogik dannes en forudsigelighed og en rammestyret hverdag, hvor strukturen, dagsrytmen, tydelige og rummelige voksne tilsammen vil være det ydre stillads, der giver den enkelte borger en basal og grundlæggende ro. Kendetegnende for målgruppens problematikker er, at Væksthuset skal ”bygge stilladser” op omkring borgeren. Ligeledes vil der også blive arbejdet miljøterapeutisk, hvor den unge indgår som centrum. Hverken adfærdsregulering og miljøterapi kan stå alene, derfor indebærer stedets pædagogiske metode at begge dele indgår, så det afstedkommer en udvikling hos den enkelte, der fører mod mere selvforvaltning og mod at være mere selvhjulpen. Den enkelte borger vil således blive gjort medansvarlig for egen udvikling. 

Dokumentation og effektmåling

For at sikre og synliggøre den pædagogiske indsats, dokumenteres og evalueres på den enkelte borger tilknyttet Væksthuset via det digitale Bosted System. Gennem den digitale platform beskrives den enkeltes behandlingsplaner og danner grundlag for at kunne gennemarbejde behandlingsindsatsen via beskrivelser af og dokumentering på overordnede mål og dertilhørende delmål. Bosted System er ligeledes med til at sikre de sundhedsfaglige kvaliteter, herunder forhold til at kontrollere og håndtere medicinudlevering. 

Hvem er vores målgruppe

Hos Væksthuset ses typisk borgere med:

  • Psykiske, sociale, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemer
  • Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser
  • En udadreagerende adfærd
  • Problematiske hjemlige forhold der betyder at anbringelse er nødvendig
  • Særlige psykiske lidelser/tilstande, der kan indebære samarbejde med det psykiatriske hjælpesystem
  • Belastet og/eller manglende netværk generelt
  • Brug for struktur, genkendelighed i dagligdagen, trygge rammer og pædagogisk indsats med miljøterapeutiske tilgange 

Sundhedsfremmende fokus

Kvalitet er en af de grundpiller, som Væksthuset har stor fokus på i arbejdet med at sikre en positiv personlig udvikling for den enkelte borger. Den positive udvikling indebærer også et forhøjet fokus på sundhedsfremmende tiltag. Sundhed indgår i arbejdet, når der tales om de tilstande og aktiviteter som vedrører de processer, der påvirker borgerens trivsel. Den enkelte borger vil hos Væksthuset mødes med en sundhedsfremmende tilgang, hvor der arbejdes med et bredt sundhedsaspekt, lige fra den fysiske sundhed til den mentale sundhed. Den mentale sundhed bliver særlig prioriteret i det pædagogiske arbejde, hvor det gælder om at skabe velvære for den enkelte borger. Velvære som kommer sig af evnen til at føle sig tryg, hvor individet kan udfolde sine kompetencer, og indgå i fællesskaber med andre. Fysisk sundhed handler om at holde sin krop sund. 

”De nye sundhedsfremmende tiltag styrker vores position og behandling i arbejdet med borgerne, så vi samtidig med en høj socialpædagogisk indsats og behandling, sikrer at de relevante områder med sundhed i hovedsædet bliver endnu mere kvalificeret. Vores ønske med det dette tilbud og personalets engagement i opgaveløsningen, at det bliver en gode for alle borgere tilknyttet vores tilbud.” – Daglig leder Chris Severinsen. 

Gennem en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, vil den enkelte borger blive mødt med forudsigelig og fast struktur, hvor sundhed bliver en integreret del. Sundhedsprojektet indeholder et skærpet fokus på følgende delelementer: 

Sundhedsordningen tilknyttet Væksthuset indeholder kompetencer fra diætist, sygeplejerske og fysioterapeut, hvor sundhed for den enkelte borger byder på vejledning, vejning, medicinkontrol, behandlinger samt træningsplaner.

Med sundhedsfremmende tiltag skabes en ramme for, at borgerne tilbydes ”det sunde valg”. Hertil skal der arbejdes med alle elementerne for, at beboerne motiveres til at være aktiv deltager i eget aktive liv. 

Scroll to Top